Anvendt Sundhedsøkonomi | Sundhedsokonomi.dk | info@sundhedsokonomi.dk

• Artikel »

"Helsingør-undersøgelsen" anvendt i analyse af rekonvalescens i Ugeskrift for Læger.

 

• Resume »

Link til Region Syddanmarks resume af analysen.

 

        Forside  |  Ny Viden  |  Baggrund  |  Metode  |  Kontakt  |  Resultater  |  Download

 

 

Baggrund

 

Samfundene i primært den vestlige verden gennemlever disse år en voldsom vækst i antallet af borgere med bl.a. livsstilsrelaterede sygdomme. Udviklingen er et udslag af en generelt stigende velstand, hvilket har medført ændret livsstil og forbrugsmønster. Mangel på motion, ændrede kostvaner, rygning og alkohol fremføres blandt hovedårsagerne til det ændrede sygdomsbillede.

 

Ifølge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70 % [1] af alle sygdomme i år 2020. Disse tal stimulerer den klinisk arbejdende forsker, idet 70 % af alle sygdomme i år 2020 kan forebygges. Som eksempel, nævnes type 2 diabetes, der tilnærmelsesvis har udviklet sig til en epidemi. På verdensplan var antallet af diabetikere 30 mio. i 1985, 230 mio. i 2007, og forventes at nå 380 mio. i år 2025 [2]. Sygdommen var i 2007 skyld i estimeret 3,5 mio. dødsfald på verdensplan, eller lige så mange som HIV/AIDS [3].

 

DANMARK: Udover sygdommenes påvirkning og generelle forværring af folkesundheden, medfører sygdommene et voldsomt merforbrug af sundhedsydelser, og dermed pres på statslige, regionale og kommunale budgetter og implicit knappe menneskelige ressourcer i form af sundhedsfagligt personel. Alene de 3 største livsstilssygdomme vurderes at påføre det danske samfund en ekstra byrde på et tocifret mia. beløb årligt [4]. Et beløb der vurderes at stige, bl.a. som følge af den aldrende demografiske udvikling i samfundet.

 

OPGAVE OG STRUKTURREFORMEN: Implementeringen af Opgave- og strukturreformen afspejler til en vis grad stigende udfordringer i sundhedssektoren. Med reformen er de nye danske storkommuner ved lov blevet pligtige til at yde en forebyggende indsats indenfor folkesundheden, hvorved ansvaret decentraliseres. Kommunerne tildeltes yderligere et økonomisk incitament i form af medfinansiering af egne borgeres behandling på hospitaler, ved praktiserende læge mv. Formålet er, at give kommunerne incitament til at yder den mest effektive forebyggelses-, trænings- og plejeindsats via en ”belønning” i form af færre udgifter til behandling.

 

SUNDHEDSØKONOMI: På denne baggrund er behovet for sundhedsøkonomiske styreredskaber og reele estimater på hvad sygdom koster på statsligt, reionalt og kommunalt niveau, blevet desto mere relevant og nødvendigt til styring og prioritering af de offentlige udgifter. Uden et estimat på hvad sygdom koster kommunerne, regionerne hhv. staten, er det ikke muligt at estimere den økonomiske værdi af det forebyggende arbejde i respektive offentlige instanser. Dermed er det ikke muligt at fastlægge, hvilke ressourcer der skal tildeles den sygdomsforebyggende indsats for at optimere de tilstedeværende ressourcer. Det er endvidere ikke muligt at rangere de enkelte sygdomme i omkostningsniveau, og derigennem prioritere hvilke sygdomme der skal have hvilken bevågenhed og fastlægge indenfor hvilke sygdomme, der skal ydes en ekstraordinær forebyggende indsats, for derigennem at skabe mest mulig værdi [5]. Et prioriteringsarbejde der ikke nødvendigvis er interessant, men en streng nødvendighed.

Omkostningsestimater på bl.a. kommunalt niveau er strengt nødvendige, da kommunerne nu skal optimere deres forebyggende arbejde under de gældende struktur. Der er derfor et indlysende behov for konkrete analysemetoder og procedurer til at forbedre prioritering og allokering af de offentlige ressourcer i sundhedsøkonomisk øjemed.

 

MOTIVATION: Opgørelser fra bl.a. Diabetesforeningen [6], Bispebjerg Hospital [7], Fyns Amt m.fl. viser, at forebyggende arbejde indenfor fx diabetes kan skabe langt højere værdi end omkostningerne forbundet hertil. Dette betyder, at ressourcer kan frigøres ved den rette indsats, og derved fx allokeres til andre prioriterede sygdomsområder.

 

Der kan potentielt opnås en tredobbelt interafhængig effekt ved forbedret mulighed for økonomisk styring og prioritering i sundhedssektoren [8]:

 

  • Nedgang i omkostningerne til en sygdom og dennes følgesygdomme
  • Nedgang i velfærdstabet som følge af færre sygdomsramte og følgesygdomme
  • Frigørelse af ressourcer til anvendelse andetsteds i økonomien

 

De diagnoserelaterede sundhedsøkonomiske analyser der på nuværende tidspunkt foreligger, er imidlertid ofte analyser på aggregeret samfundsniveau, baseret på top-down modeller. Det gør det praktisk ukonkret og kompliceret for især kommunerne at arbejde med, som en mindre og separat del af samfundet, mens estimaterne ofte er generelle samfundsestimater, uspecificerede i form og type. Man må spørge sig selv hvad aggregerede samfundsøkonomiske analyser betyder præcist for den enkelte kommunekasse? Heri ligger formentlig en stor motivationsfaktor for kommunal forebyggelse.

 

For at samfundets interessenter, herunder kommunerne, kan arbejde mere konkret med den økonomiske side af forebyggelse, er der derfor behov for mere præcise definitioner og identifikationer af hvilke konkrete omkostningscentre der belastes, når en specifik sygdom indtræder.

 

Sundhedsøkonomi og økonomisk fordelingspolitik er i centrum.

 

_________________________________________________________________________

 

[1] Sundhedsstyrelsen (2004)

[2] Crone, Morten (2006)

[3] Verdensdiabetesfonden, www.worlddiabetesfoundation.org

[4] Green, Anders (2006), Bilde, Lone (2004), Jørgensen, Torben (2005)

[5] Andreasen, Michael N. (2005)

[6] Diabetesforeningen (2003) Green, Anders et Al. (2006)

[7] Sundhedsstyrelsen (2003)

[8] Andreasen, Michael N. (2005)

 

 

Fakta:

 

Omkostning pr år pr.  

sygdomsramt borger:

 

• Diabetes    » 54.900 kr.

• KOL           » 81.100 kr.

• Hjertekar   » 52.500 kr. 

 

Samlede omkostninger pr. år (Helsingør Kommune):

 

• Total »  433 mio. kr

 

Helsingør Kommune

finansierer ca. halvdelen (212 mio. kr.).

Staten/Region H finansierer den resterende andel (221 mio. kr.), jf. Resultater

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anvendt Sundhedsøkonomi
Sundhedsokonomi.dk
info@sundhedsokonomi.dk