Anvendt Sundhedsøkonomi | Sundhedsokonomi.dk | info@sundhedsokonomi.dk

• Artikel »

"Helsingør-undersøgelsen" anvendt i analyse af rekonvalescens i Ugeskrift for Læger.

 

• Resume »

Link til Region Syddanmarks resume af analysen.

 

        Forside  |  Ny Viden  |  Baggrund  |  Metode  |  Kontakt  |  Resultater  |  Download

 

 

Resultater

 

Nedenstående analyseelementer giver hver et ganske kort overblik over respektive resultater.

 

 

IntroCost of Illness Omkostningsanalyse Finansanalyse National case Anbefalinger

 

 

Finansanalysen (finansiel fordelingsanalyse) giver overblik over hvem der finansierer omkostningerne, netto, efter kommunal medfinansiering, kommunale refusionsordninger mv. Analysen afdækker dermed det finansielle incitament bag ressourceminimerende aktiviteter, her for Helsingør Kommune vs. Stat/Region. Fordelingsanalysen bibringer dermed analyserne yderligere interessante perspektiver, bl.a. i relation til kommunal forebyggelse som ressourceminimerende aktivitet.

 

Resultater - kommune vs. stat/region's finansielle byrde

Fordelingsanalysen er gennemført som en minutiøs revisionsproces, hvor alle omkostninger er fordelt mellem  de mest betydelige offentlige interessenter i sundhedssektoren: stat, region og kommune. Hver omkostning er inddelt i to omkostningsklynger; én for omkostninger afholdt af Helsingør Kommune, én for omkostninger afholdt af Stat/Region H. Statens og Region H’s omkostninger er lagt i en fælles pulje, da perspektivet var ’kommunalt’. Omkostningerne er afholdt i 2005 (jf. Metode) mens den finansielle incitamentsstruktur anno januar 2007 er anvendt. Fx er en statsrefusionen på aktiv kontakthjælp 65%. Finansieringen har altså her været delt mellem staten (65%) og Helsingør kommune (35%).

 

De totalt meromkostninger (cost of illness) beløber sig til kr. 433 mio., hvoraf staten finansierer 50,6% (kr. 218 mio.) mens kommunen finansierer 49,4 % (kr. 215 mio.).

 

Af de totale merudgifter til diabetes finansieres 47,1% af kommunen; 52,9% finansieres af staten. Af de totale merudgifter til KOL er 41,7% kommunalt finansieret; 58,3% er finansieret af staten. Tilsvarende er 52,4% af merudgifter til hjertekarlidelser kommunalt finansieret; 47,6% er finansieret af staten.

 

 

    

 

De væsentligste omkostningsdrivere for kommunen er plejehjem og bolig (36,6%), hjemmehjælp (21,6%) og ekstra overførselsindkomster (26,3%), jf. figur 4, mens de væsentligste omkostningsdrivere for staten er hospitalsbehandling (DRG: 52,9%; DAGS: 15,4%) mens overførselsindkomster beløber sig til (21,%).

 

Betalinger i forbindelse med den kommunale medfinansiering af hospitalssektoren (DRG, DAGS, SSR) er relativt nye for kommunerne, afledt af kommunalreformen. I praksis betyder det at kommunerne modtager en regning hvert kvartal på eget forbrug af hospitals- og lægeydelser mv. Kommunerne anvender følgeligt denne regnings-information som ledelsesværktøj. Denne analyse viser imidlertid, at de direkte betalinger til sundhedsvæsenet som Helsingør Kommune foretager på denne baggrund, kun udgør en meget lille andel af de totale direkte sygdomsrelaterede omkostninger. Relationen mellem de eksplicit afregnede kommunale omkostninger (kommunale betalinger til DRG, DAGS og SSR) og de faktisk afholdte totale ’brottoomkostninger’ forbundet med sygdom, skal alt i alt ca. tredobles.

 

 

Fakta:

 

Omkostning pr år pr.  

sygdomsramt borger:

 

• Diabetes    » 54.900 kr.

• KOL           » 81.100 kr.

• Hjertekar   » 52.500 kr. 

 

Samlede omkostninger pr. år (Helsingør Kommune):

 

• Total »  433 mio. kr

 

Helsingør Kommune

finansierer ca. halvdelen (212 mio. kr.). Staten/Region H finansierer den resterende andel (221 mio. kr.), jf. Resultater

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anvendt Sundhedsøkonomi
Sundhedsokonomi.dk
info@sundhedsokonomi.dk