Anvendt Sundhedsøkonomi | Sundhedsokonomi.dk | info@sundhedsokonomi.dk

• Artikel »

"Helsingør-undersøgelsen" anvendt i artikel om rekonvalescens i Ugeskrift for Læger.

 

• Resume »

Link til Region Syddanmarks resume af analysen.

 

        Forside  |  Ny Viden  |  Baggrund  |  Metode  |  Kontakt  |  Resultater  |  Download

 

 

Resultater

 

Nedenstående analyseelementer giver hver et ganske kort overblik over respektive resultater.

 

 

Intro | Cost of Illness | Omkostningsanalyse Finansanalyse National case Anbefalinger

 

 

Diskussion og forfatterkommentarer

Kommunerne har ansvaret for borgerrettet forebyggelse I Danmark. Helsingørundersøgelsen viser, at kommunerne finansierer halvdelen af de direkte offentlige sygdomsrelaterede omkostninger. Er kommunerne gode til at forebygge, er der mange penge at spare. Stat og region tjener dog også på kommunernes arbejde, da de finansierer halvdelen, og dermed også høster en del af gevinsten ved besparelser. På denne baggrund, og på baggrund af selve Helsingørundersøgelsens succesfulde gennemførelse, opstiler vi som forfattere følgende anbefalinger;

 

a) Kommunerne og KL skal fortsat arbejde på at skabe øget tilgængelighed til Sundhedsstyrelsens registre, idet sundhedsstyrelsens registre danner et essentielt datagrundlag til effektmåling af forløbsprogrammer / sundhedsprogrammer og omkostningsanalyser.

 

b) Der skal fortsat være fokus på en øget detaljeringsgrad af faktureringerne for den kommunale medfinansieringen,da dette skaber øgede analysemuligheder og opfølgningsmuligheder bl.a. på forløbsprogrammer.

 

c) Det kommunale fremadrettede arbejde skal også have en IT-side, hvor der er fokus på samkøring / pooling af kommunale registre/databaser (centrale registreringer),igen for at skabe øgede analysemuligheder, som vist i denne undersøgelse. Det har været omfattende at skulle finde alle informationerne i ca. 15 forskellige databaser.

 

d) Forhøjet statsstøtte til kommunernes forebyggende arbejde. Dette skal ske for at modvirke kommunal suboptimering / kassetænkning. Kommunerne forebygger på statens/regionernes vegne, ergo skal de have finansiel støtte hertil.

 

e) Punkt d) kan evt. samkøres med højere kommunal medfinansiering, da dette giver en øget kommunaløkonomisk tilskyndelse til at yde sundhedsøkonomisk (og helbredsmæssigt) rentabelt forebyggende arbejde. Ellers samme logik som ovenfor.

 

f) Sidst men ikke mindst kan staten overtage en del af opgaveansvaret for forebyggelse for at kunne påvirke egen potentiel forebyggelsesgevinst, og lette kommunerne for en del af den faglige og finansielle byrde. Dette vil nok af mange betegnes som et skridt tilbage i forhold til kommunalreformen, men det vil essentielt modvirke skævheden i den finansielle incitamentsstruktur.

 

 

Fakta:

 

Omkostning pr år pr.  

sygdomsramt borger:

 

• Diabetes    » 54.900 kr.

• KOL           » 81.100 kr.

• Hjertekar   » 52.500 kr. 

 

Samlede omkostninger pr. år - Helsingør Kommune:

 

• Total »  433 mio. kr

 

Helsingør Kommune

finansierer ca. halvdelen (212 mio. kr.).

Staten/Region H finansierer resterende andel (221 mio. kr.), se Resultater

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anvendt Sundhedsøkonomi
Sundhedsokonomi.dk
info@sundhedsokonomi.dk